Farver

Må man tage Adam for farvens skyld?

Ja ok! Adams udseende er en helt klasse for sig selv, og JA tag ham bare for farvens skyld.

Men det må du KUN gøre, fordi jeg har styr på at Adam leverer SÅ meget andet end farven. Adam er 5-gænger på den måde vi alle ønsker – uden særlig dominerende pas, men dog så meget at tølten er ligetil, taktklar og nem at ride, og samtidig har han grundgangarter som en 4-gænger. Sindet er i top – venlig og utrolig stabil og med bygningen kan han så absolut byde på noget rigtig godt til de fleste hopper. Vi nyder hans harmoniske exteriør med specielt halsen, der giver SÅ meget forærende ridemæssigt, når den bare vender korrekt! Ryggen er god og stærk og benene er kraftige og gode.

Så – tag ham HELST fordi han har hele pakken. Men HVIS vi så skal se på farven – så er Adam jo broget og giver 50% brogede afkom. Derudover er han homozygot for blak, så det er UMULIGT at få et rødt/sort/brunt føl! Vi er så sikre på han er homozygot blak, at jeg giver helt gratis ombedækning HVIS der skulle komme et ensfarvet rødt/sort/brunt føl 🙂

Jeg har lavet et par eksempler på farver – kontakt mig gerne for en mere præcis udregning på netop din hoppe.

Rød hoppe: 25% rødblak, 25% rødblak broget, 25% sortblak, 25% sortblakbroget

Sort hoppe: 12,5% rødblak 12,5% rødblak broget, 37,5% sortblak, 37,5% sortblakbroget

Brun hoppe: 12,5%rødblak 12,5% rødblak broget, 18,75% sortblak, 18,75% sortblakbroget, 18,75% brunblak, 18,75% brunblakbroget