Adam fra Oren

Adam er vores drømmehingst, der har HELE pakken!

  • Skøn tølt til 8.5 i rasende tempo og ALTID taktrent. Herunder 9.0 for langsom tølt, hvilket kun sjældent ses hos 5-gængere.
  • Fantastisk sind, der gør ham til vores favorit skovturshest. ALDRIG bange for noget som helst og er SÅ sød og artig på ture.
  • Perfekt vilje – vil altid lave noget, men dejlig middel ridehestevilje, der sammen med hans stabile sind gør ham til meget anvendelig ridehest for alle.
  • Super fine grundgangarter, så man nogle gange faktisk lige skal huske på han rent faktisk er 5-gænger, når man rider galop på cirkelvolter i ridehuset (8.5 for langsom galop).
  • Dejlig smidig i alle gangarter – han er så løs og let at ride på, så det bare altid er en fornøjelse.
  • Sidst men ikke mindst er han jo smuk som af en anden verden – vi kan godt lide smukke heste at se på og når det så er Adams bonus OVEN i at han har alle de andre ting, ja så skal man da være et skarn hvis man brokker sig!